Tag-arkiv: testamente

Fordeling af arven efter ægtepar med stedbørn

Et testamente er for alle ægtepar, der har et eller flere børn, som de ikke begge er forældre til, efter vores vurdering en tvingende nødvendighed.

Uden testamente vil arvens fordeling mellem stedbørnene indbyrdes og mellem et fællesbarn/flere fællesbørn blive meget vilkårlig og afhængig af, hvilken ægtefælle der før først. Tilfældighederne vil råde…

Har man som ægtefæller i en sammenbragt familie ikke testamente, vil der f.eks. kunne ske følgende:

Birthe og Benny er gift på 18. år. De har begge børn fra tidligere forhold. Birthe er mor til Henriette og Benny er far til Thomas og Torben. Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med deres formue, når den ene af dem går bort.

Benny dør. Da Birthe og Benny er gift og ikke har oprettet testamente, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue, som vi for eksemplets skyld vælger at værdiansætte til 1.8 mill. kr., hvoraf Benny ejer 900.000 og Birthe ejer 900.000 kr. Der er ikke oprettet særeje af nogen art. De 900.000 kr. i Bennys dødsbo fordeles med halvdelen, 450.000 kr., til Bennys sønner. Thomas får 225.000 kr. og det gør Torben også. Den resterende halvdel, 450.000 kr., tillægges Birthe.

Når Birthe engang dør – forudsat at hun hverken er blevet rigere eller fattigere, siden Benny afgik ved døden – efterlader hun sig 450.000 kr. + 900.000 kr. = 1.350.000 kr. Dette beløb arves af Birthes datter, Henriette.

Det er langt fra sikkert, at Torben og Thomas synes, at det er fair, at deres papsøster Henriette modtager 1.350.000 kr. og at de selv fik 225.000 kr. hver. Den ulige fordeling kan skabe spild selv mellem de mest harmoniske og sammentøjrede pap-søskende. Som forælder skylder man familien og særligt børnene at overveje, om denne situation ikke bør forebygges ved oprettelse af et testamente, der ligestiller de sammenbragte børn. Derudover bør ægtefællerne også tænke på hinanden.

Birthe har muligvis ikke kontantbeholdning til at betale Thomas og Torben 450.000 kr. og det er ikke sikkert, at banken vil låne hende beløbet. Derfor kan hun risikere at måtte sælge sommerhus, bil eller andet for at udbetale arven til Bennys drenge. Var der lavet et testamente, kunne deres arv være nedskrevet til tvangsarven, der er 112.500 kr. – et beløb som Birthe langt lettere kunne udrede. Thomas og Torben ville så til gengæld i et vist omfang være indsat til at arve Birthe, når hun engang afgår ved døden; oftest vil der blive lavet en økonomisk ligestilling mellem Henriette og de to drenge, når Birthe ikke er her mere.

Ønsker I at få gennemgået jeres behov for et testamente, er I velkomne til at kontakte os.

Særeje for børn på arven fra forældrene

Det er et udbredt ønske blandt forældre, at arven efter dem skal være deres barns særeje. Et særeje indgår nemlig ikke i barnets eventuelle bodeling med en nuværende eller kommende ægtefælle i tilfælde af, at barnet bliver skilt efter at have modtaget arv fra forældrene.

Ved at man som testator fastsætter et særejevilkår i sit testamente, sparer man sit barn for ubehagelige drøftelser med dets nuværende eller kommende ægtefælle om, hvorvidt ægtefællen vil være med til at oprette og tinglyse en ægtepagt, der gør barnets arv til særeje; sådanne drøftelser er jævnligt ganske belastende for parforholdet og falder ikke altid positivt ud.

En gyldig og retskraftig bestemmelse om at den arv, man efterlader sig, skal tilfalde ens barn som særeje, kan udelukkende træffes i testamentsform.

Der findes forskellige typer særeje og arvelader skal i sit testamente også tage stilling til typen af særeje.

Hvis man indsætter et vilkår i sit testamente om rent skilsmissesæreje, beholder ens barn arven – eller resterne af den – i tilfælde af separation og skilsmisse. Til gengæld bliver arven til fælleseje ved barnets eller svigerbarnets død og det betyder, at halvdelen af arven tillægges svigerbarnet som såkaldt boslod. Særligt hvis testators barn lever længere end svigerbarnet, kan det være meget uheldigt, at barnet i boslod skal aflevere halvdelen af sin arv til svigerbarnets dødsbo; – er svigerbarnet ikke økonomisk solid, går arven lige ned i lommen på svigerbarnets kreditorer …

For at undgå at sætte barnet i denne situation kan forældre i deres testamente træffe bestemmelse om, at arven efter dem gives som et såkaldt kombinationssæreje, der er at betragte som barnets fuldstændige særeje både ved skilsmisse og hvis barnet bliver længstlevende i dets ægteskab. Det fuldstændige særeje skal barnet nemlig ikke aflevere halvdelen af til sin afdøde ægtefælles dødsbo.

Hvorfor er testamentet så vigtigt?

140807a1481

Principielt er oprettelse af et testamente vigtigt for alle, såvel enlige, samlevende som ugifte, idet testamentet aktivt fastlægger de personlige ønsker for fordeling af ens aktiver og formue, den dag, man ikke er her længere. Der findes dog særlige typesituationer, hvor testamentet får ekstra stor betydning og nogle af disse situationer gennemgås i det følgende af advokat Marianne K. Bale, der er indehaver af Advokatanpartsselskabet Bale og medlem af Danske Familieadvokater.

Dine og mine børn
Hvis et samlevende par – eller et ægtepar – ønsker at fordele arven efter sig til deres respektive børn enten ligeligt eller ud fra nærmere angivne brøker, skal dette reguleres i et testamente, idet Arveloven kun opstiller regler omkring arv til biologiske børn. Læs videre Hvorfor er testamentet så vigtigt?