Tag-arkiv: særeje

Oprettelse af ægtepagt – uromantisk eller snusfornuftigt?

Nogle mennesker forbinder oprettelse af en ægtepagt med noget dybt uromantisk. Derfor kan det være rigtig svært at få fortalt en nuværende eller kommende ægtefælle, at man gerne vil drøfte fordele og ulemper ved at indgå en ægtepagt.

Men der kan være mange gode grunde til at oprette en ægtepagt – grunde, der på ingen måde betyder, at man forbereder sig på en skilsmisse; man forsøger blot at minimere risikoen for økonomiske konflikter ved en eventuel fremtidig skilsmisse. Faktisk bør en ægtepagt betragtes på nøjagtig samme måde som en indboforsikring – man håber aldrig, at man får brug for den, men skulle skaden ske, er det rart at have vished om, hvordan man økonomisk er stillet!

Udgangspunktet i dansk ret er, at hver ægtefælle ved en skilsmisse skal overdrage halvdelen af sine aktiver til den anden part.
Ved oprettelse af ægtepagt kan det i stedet aftales, at hver part går med de ting, som vedkommende bragte ind i ægteskabet.
Erhvervelser under ægteskabet kan man særskilt aftale, om der skal deles eller ej.

Nedenfor ses eksempler på situationer, hvor en ægtepagt er vigtig:

  1. I har begge en sund økonomi og I har begge børn fra tidligere forhold.
    I ønsker, at jeres respektive børn skal have flest mulige af de midler, som I hver i sær efterlader jer, idet den anden ægtefælle har tilstrækkeligt til at klare sig på egen hånd ved en eventuel skilsmisse.
  2. En af jer driver en virksomhed eller har udvalgte aktiver der ønskes beskyttet, hvis samlivet skulle gå i stykker.
  3. En af jer har gæld – eller er i risiko for at få gæld –  og den anden ægtefælle skal via en ægtepagt beskyttes mod at skulle aflevere midler til den gældsplagede ægtefælles kreditorer ved en eventuel skilsmisse (og død).
  4. Den ene part har arvet og ønsker at sikre, at arven “bliver” i vedkommendes gren af familien.

Drøftelser omkring oprettelse af ægtepagt eller ej  bør tages af alle ægtepar –  I bliver på den måde tvunget til at tage stilling til jeres økonomiske situation; både i forbindelse med eventuel skilsmisse og i forbindelse med den enes død.

Har du spørgsmål omkring de juridiske rammer for familiens økonomi eller ønsker du og din ægtefælle at oprette en ægtepagt, er I velkomne til at kontakte os hos Advokatanpartsselskabet Bale.

Skriv gerne under på en ægtepagt - det er en stor fordel at være på forkant med hvad der skal ske ved en eventuel skilsmisse.
Vær ikke bange for at tage snakken om at oprette en ægtepagt – det er en stor fordel at være på forkant , hvis samlivet en dag knager.

Særeje for børn på arven fra forældrene

Det er et udbredt ønske blandt forældre, at arven efter dem skal være deres barns særeje. Et særeje indgår nemlig ikke i barnets eventuelle bodeling med en nuværende eller kommende ægtefælle i tilfælde af, at barnet bliver skilt efter at have modtaget arv fra forældrene.

Ved at man som testator fastsætter et særejevilkår i sit testamente, sparer man sit barn for ubehagelige drøftelser med dets nuværende eller kommende ægtefælle om, hvorvidt ægtefællen vil være med til at oprette og tinglyse en ægtepagt, der gør barnets arv til særeje; sådanne drøftelser er jævnligt ganske belastende for parforholdet og falder ikke altid positivt ud.

En gyldig og retskraftig bestemmelse om at den arv, man efterlader sig, skal tilfalde ens barn som særeje, kan udelukkende træffes i testamentsform.

Der findes forskellige typer særeje og arvelader skal i sit testamente også tage stilling til typen af særeje.

Hvis man indsætter et vilkår i sit testamente om rent skilsmissesæreje, beholder ens barn arven – eller resterne af den – i tilfælde af separation og skilsmisse. Til gengæld bliver arven til fælleseje ved barnets eller svigerbarnets død og det betyder, at halvdelen af arven tillægges svigerbarnet som såkaldt boslod. Særligt hvis testators barn lever længere end svigerbarnet, kan det være meget uheldigt, at barnet i boslod skal aflevere halvdelen af sin arv til svigerbarnets dødsbo; – er svigerbarnet ikke økonomisk solid, går arven lige ned i lommen på svigerbarnets kreditorer …

For at undgå at sætte barnet i denne situation kan forældre i deres testamente træffe bestemmelse om, at arven efter dem gives som et såkaldt kombinationssæreje, der er at betragte som barnets fuldstændige særeje både ved skilsmisse og hvis barnet bliver længstlevende i dets ægteskab. Det fuldstændige særeje skal barnet nemlig ikke aflevere halvdelen af til sin afdøde ægtefælles dødsbo.

Hvorfor er testamentet så vigtigt?

140807a1481

Principielt er oprettelse af et testamente vigtigt for alle, såvel enlige, samlevende som ugifte, idet testamentet aktivt fastlægger de personlige ønsker for fordeling af ens aktiver og formue, den dag, man ikke er her længere. Der findes dog særlige typesituationer, hvor testamentet får ekstra stor betydning og nogle af disse situationer gennemgås i det følgende af advokat Marianne K. Bale, der er indehaver af Advokatanpartsselskabet Bale og medlem af Danske Familieadvokater.

Dine og mine børn
Hvis et samlevende par – eller et ægtepar – ønsker at fordele arven efter sig til deres respektive børn enten ligeligt eller ud fra nærmere angivne brøker, skal dette reguleres i et testamente, idet Arveloven kun opstiller regler omkring arv til biologiske børn. Læs videre Hvorfor er testamentet så vigtigt?