Alle indlæg af Marianne K. Bale, adv. (L)

Der_skal_ikke_sendes_tre_rykkergebyrer

NEJ – man skal IKKE rykke sine kunder tre gange!

Det er en udbredt – og stor – misforståelse, at man som leverandør har pligt til at sende rykkerbreve til sine kunder. Enhver form for rykning er at betragte som en ekstra service, man yder kunderne; ikke noget som kunderne har krav på.

Juraen er meget klar, når det kommer til samhandelsforpligtelser; – leverandørens varer og serviceydelser skal leveres rettidigt, det samme gælder kundens betaling.

Skulle en kunde “glemme” at betale til tiden, er der ingen forpligtelse for leverandøren til at rykke kunden. Og da slet ikke til at rykke kunder tre gange!

Der eksisterer i dansk ret ikke pligt til at sende rykkerbreve af nogen art. Derfor er der da også vedtaget bestemmelser om lovhjemlede rykkergebyrer på 100 kr.; – sådanne gebyrer har man fra folketingets side tilladt en leverandør, der vælger at yde sine kunder service i form af rykning, at opkræve.

For at man som leverandør motiveres til at sende sin kunde en enkelt skrivelse inden kunden overgives til inkasso, har lovgiver fastsat regler, hvorefter kunden kan pålægges en andel af inkassoomkostningerne, hvis man som leverandør har sendt kunden et varsel om inkassoomkostninger. Leverandøren kan pålægge sit inkassoomkostningsvarsel et rykkergebyr på 100 kr.

Men igen – har man som kreditor ikke lyst til at sende rykkerbreve, varsler eller lignende til en kunde, er man ikke forpligtet hertil.

Når man overdrager et krav til inkasso hos sin advokat, vil advokaten bede om kopi af eventuelle rykkerskrivelser . Forefindes der ikke sådanne, vil advokaten – medmindre der er tale om en akut situation – indledende sende et inkassoomkostningsvarsel til kunden.

En ting er jura, noget andet er forretning. Mange leverandører frygter, at deres kunder vil forsvinde, hvis leverandøren møder dem med en forventning om, at de skal betale rettidigt. Selv jurister har forståelse for dens slags betragtninger, og hos
BALE Advokatfirma anbefaler vi derfor, at man som leverandør, hvis man konstaterer, at man ikke har fået betaling til forfaldstid, sender sin kunde en pæn og ordentlig betalingspåmindelse. Reagerer kunden ikke på betalingspåmindelsen inden for den fastsatte frist, bør inkassoomkostningsvarslet dernæst afsendes. Udløser dette varsel heller ikke betaling, skal sagen overdrages til inkasso.

HUSK – du skal ikke true med inkasso, medmindre du rent faktisk bruger inkasso i umiddelbar forlængelse af truslen. Trusler, der ikke udleves, gør kunderne immune.

Du kan læse nærmere om vores ydelser på http://www.bale.dk/ og kontakte os på mail@bale.dk eller tlf. 70 20 71 19, hvis du har spørgsmål omkring dine rykkerprocesser.

 

 

 

 

BALE Advokatfirma tilbyder advokatinkasso til fast pris

Har I også erfaret, at ikke alle inkassoprodukter er effektive? At nogle af produkterne blot påfører jer tab på bundlinjen, fordi jeres fordringer tabes på gulvet?

Ønsker I at sikre en individuel og værdiskabende behandling af jeres inkassosager, og vil I samtidig gerne kende prisen for inddrivelsesarbejdet på forhånd, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 70 20 71 19 eller på mail@bale.dk for at høre nærmere om vores inkassoløsning til fast pris.

Advokat inkasso til fast pris

 

kompensationsbeløb i erhvervsforhold

Kompensationsbeløb i erhvervsforhold

Får dine kunder gratis henstand?

Som kreditor i et erhvervsforhold er du – ud over rykkergebyrerne – berettiget til at opkræve et fast kompensationsbeløb ved debitors misligholdelse af betalingsforpligtelsen.

Hvem kan opkræve kompensationsbeløb?

Ud over de “almindeligt kendte” rykkergebyrer har du som kreditor i erhvervsforhold også ret til det såkaldte kompensationsbeløb, hvis en af dine debitorer betaler efter forfaldstid. Retten til opkrævning af et kompensationsbeløb fremgår af rentelovens § 9a, stk. 3.

Kompensationsbeløbet udgør 310 kr. og kan kun opkræves i erhvervsforhold.

Kompensationsbeløbet er et ekstra gebyr, der ikke påvirker dit krav hverken på rykker- og inkassogebyrer eller på udenretlige inddrivelsesomkostninger.

Hvornår kan jeg opkræve kompensationsbeløbet?

Pligten til at betale kompensationsbeløbet er alene betinget af, at der er indtrådt misligholdelse af betalingen, og opkrævningen forudsætter ikke forudgående rykkerskrivelser. De 310 kr. kan med andre ord opkræves straks, når debitor ikke har foretaget rettidig indbetaling af en faktura.

Kompensationsbeløbet vil enten kunne opkræves særskilt hos debitor eller medtages i rykkerskrivelsen.

Hvor ofte kan jeg opkræve kompensationsbeløbet?

Praksis på dette område er ikke endegyldigt fastslået endnu, men der er for nyligt af Østre Landsret afsagt en kendelse, hvor Landsretten gav kreditor ret til kompensationsbeløb på to særskilte fakturaer rettet mod den samme debitor. Altså kunne kreditor opkræve 620 kr. for den sene betaling.

Et kompensationsbeløb kan i et løbende forhold, f.eks. omkring abonnementsydelser og udlejning, dog kun opkræves én gang for en “løbende restance”, hvilket vil sige, at en skyldner, der er i restance med en ydelse for måned 1 og også undlader at betale ydelsen for måned 2, kun vil kunne opkræves kompensationsbeløbet én gang.

———————

Hos BALE advokatfirma i Herning rådgiver vi virksomheder i opsætning af interne debitorstyringsprocesser og vi bistår med inkasso, hvis der bliver behov herfor.

Du er altid velkommen til at læse nærmere om vores ydelser på www.bale.dk og kontakte os på mkb@bale.dk eller på tlf. 70 20 71 19.

 

 

Foredrag hos Handelsbanken i Ikast

Samlivsophævelse, pension og arv

Tirsdag den 20. oktober 2015 holder jeg foredrag sammen med Handelsbanken i Ikast.

Der inviteres til en hyggelig aften, hvor vi vil drøfte “hverdags jura” for gifte og ugifte i forbindelse med samlivsophævelse, pension og arv.

Arrangementet starter kl. 18.30 på Vestergade i Ikast og Handelsbanken serverer tapas til sine gæster. Deltagelse er gratis og tilmelding kan ske på http://www.handelsbanken.dk/ikast. Invitationen ses i sin fulde længde her

Håber at se mange af jer.

 

Fordeling af arven efter ægtepar med stedbørn

Et testamente er for alle ægtepar, der har et eller flere børn, som de ikke begge er forældre til, efter vores vurdering en tvingende nødvendighed.

Uden testamente vil arvens fordeling mellem stedbørnene indbyrdes og mellem et fællesbarn/flere fællesbørn blive meget vilkårlig og afhængig af, hvilken ægtefælle der før først. Tilfældighederne vil råde…

Har man som ægtefæller i en sammenbragt familie ikke testamente, vil der f.eks. kunne ske følgende:

Birthe og Benny er gift på 18. år. De har begge børn fra tidligere forhold. Birthe er mor til Henriette og Benny er far til Thomas og Torben. Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med deres formue, når den ene af dem går bort.

Benny dør. Da Birthe og Benny er gift og ikke har oprettet testamente, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue, som vi for eksemplets skyld vælger at værdiansætte til 1.8 mill. kr., hvoraf Benny ejer 900.000 og Birthe ejer 900.000 kr. Der er ikke oprettet særeje af nogen art. De 900.000 kr. i Bennys dødsbo fordeles med halvdelen, 450.000 kr., til Bennys sønner. Thomas får 225.000 kr. og det gør Torben også. Den resterende halvdel, 450.000 kr., tillægges Birthe.

Når Birthe engang dør – forudsat at hun hverken er blevet rigere eller fattigere, siden Benny afgik ved døden – efterlader hun sig 450.000 kr. + 900.000 kr. = 1.350.000 kr. Dette beløb arves af Birthes datter, Henriette.

Det er langt fra sikkert, at Torben og Thomas synes, at det er fair, at deres papsøster Henriette modtager 1.350.000 kr. og at de selv fik 225.000 kr. hver. Den ulige fordeling kan skabe spild selv mellem de mest harmoniske og sammentøjrede pap-søskende. Som forælder skylder man familien og særligt børnene at overveje, om denne situation ikke bør forebygges ved oprettelse af et testamente, der ligestiller de sammenbragte børn. Derudover bør ægtefællerne også tænke på hinanden.

Birthe har muligvis ikke kontantbeholdning til at betale Thomas og Torben 450.000 kr. og det er ikke sikkert, at banken vil låne hende beløbet. Derfor kan hun risikere at måtte sælge sommerhus, bil eller andet for at udbetale arven til Bennys drenge. Var der lavet et testamente, kunne deres arv være nedskrevet til tvangsarven, der er 112.500 kr. – et beløb som Birthe langt lettere kunne udrede. Thomas og Torben ville så til gengæld i et vist omfang være indsat til at arve Birthe, når hun engang afgår ved døden; oftest vil der blive lavet en økonomisk ligestilling mellem Henriette og de to drenge, når Birthe ikke er her mere.

Ønsker I at få gennemgået jeres behov for et testamente, er I velkomne til at kontakte os.

Forældres indbyrdes aftale omkring bopæl/samvær tilsidesætter dom

Forældre som har ophævet samlivet oplever ofte, at de ikke kan nå til enighed omkring børnenes bopæl. Når forældrene ikke kan blive enige, ender sagen for retten, som må træffe en afgørelse. Men hvad så bagefter, når en af parterne har vundet?

Heldigvis oplever flere af vores klienter at samarbejdet med den anden forælder forbedres , når sagen er afsluttet ved retten. Det kan der være flere forskellige grunde til; eksempelvis lægger en verserende sag ofte et vist pres på sagens parter, der under sagsforløbet hver i sær let kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid og energi på at fremstå på den bedst tænkelige måde og samtidigt fremstille den anden forælder på en knap så positiv måde.

Når samarbejdet efter rettens afslutning af sagen fungerer (nogenlunde) optimalt igen, sker det i ny og næ, at forældrene ønsker en anden løsning end den, retten kom frem til. Og der er intet i vejen for at forældrene aftaler, hvad der fremadrettet konkret skal gælde for dem; – heller ikke selvom denne aftale måske er stik modsat rettens afgørelse.

Bliver forældrene senere hen igen uenige om forholdene, kan der dog opstå et meget vigtigt spørgsmål: hvad gælder nu? Rettens afgørelse eller forældrenes indbyrdes aftale?

Vestre Landsret har for nyligt taget stilling til netop dét spørgsmål. Helt konkret drejede det sig om, at retten tidligere, i 2011, havde truffet afgørelse om, at parternes fællesbarn skulle have bopæl hos far og almindeligt samvær med mor. Umiddelbart efter dommens afsigelse valgte forældrene imidlertid, at barnet i stedet skulle have bopæl hos mor og almindeligt samvær med far – altså det modsatte af rettens afgørelse. Tre år senere, i 2014, formodentlig på grund af en uenighed mellem forældrene, indbragte far en ny sag for fogedretten, med påstand om at retten nu skulle tvangsfuldbyrde dommen fra 2011, således at barnet skulle have bopæl hos far. Sagen blev afvist af fogedretten, der mente, at parterne ved aftale havde fraveget dommen, og at deres aftale vægtede højere end rettens afgørelse tre år tidligere.

Hvis man som forældre efter rettens afgørelse vælger at aftale noget andet, vil denne aftale altså i følge Vestre Landsret være gældende. Ønsker den ene forælder senere – af den ene eller den anden grund – at falde tilbage på rettens afgørelse, må der derfor startes en ny sag ved Statsforvaltningen og senere ved byretten. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at en ændring kun kan foretages, hvis der vurderes at være væsentlige forandringer i de faktiske forhold og at en ændring vil være det bedste for barnet.

domstol (billede til bloggen)

Oprettelse af ægtepagt – uromantisk eller snusfornuftigt?

Nogle mennesker forbinder oprettelse af en ægtepagt med noget dybt uromantisk. Derfor kan det være rigtig svært at få fortalt en nuværende eller kommende ægtefælle, at man gerne vil drøfte fordele og ulemper ved at indgå en ægtepagt.

Men der kan være mange gode grunde til at oprette en ægtepagt – grunde, der på ingen måde betyder, at man forbereder sig på en skilsmisse; man forsøger blot at minimere risikoen for økonomiske konflikter ved en eventuel fremtidig skilsmisse. Faktisk bør en ægtepagt betragtes på nøjagtig samme måde som en indboforsikring – man håber aldrig, at man får brug for den, men skulle skaden ske, er det rart at have vished om, hvordan man økonomisk er stillet!

Udgangspunktet i dansk ret er, at hver ægtefælle ved en skilsmisse skal overdrage halvdelen af sine aktiver til den anden part.
Ved oprettelse af ægtepagt kan det i stedet aftales, at hver part går med de ting, som vedkommende bragte ind i ægteskabet.
Erhvervelser under ægteskabet kan man særskilt aftale, om der skal deles eller ej.

Nedenfor ses eksempler på situationer, hvor en ægtepagt er vigtig:

  1. I har begge en sund økonomi og I har begge børn fra tidligere forhold.
    I ønsker, at jeres respektive børn skal have flest mulige af de midler, som I hver i sær efterlader jer, idet den anden ægtefælle har tilstrækkeligt til at klare sig på egen hånd ved en eventuel skilsmisse.
  2. En af jer driver en virksomhed eller har udvalgte aktiver der ønskes beskyttet, hvis samlivet skulle gå i stykker.
  3. En af jer har gæld – eller er i risiko for at få gæld –  og den anden ægtefælle skal via en ægtepagt beskyttes mod at skulle aflevere midler til den gældsplagede ægtefælles kreditorer ved en eventuel skilsmisse (og død).
  4. Den ene part har arvet og ønsker at sikre, at arven “bliver” i vedkommendes gren af familien.

Drøftelser omkring oprettelse af ægtepagt eller ej  bør tages af alle ægtepar –  I bliver på den måde tvunget til at tage stilling til jeres økonomiske situation; både i forbindelse med eventuel skilsmisse og i forbindelse med den enes død.

Har du spørgsmål omkring de juridiske rammer for familiens økonomi eller ønsker du og din ægtefælle at oprette en ægtepagt, er I velkomne til at kontakte os hos Advokatanpartsselskabet Bale.

Skriv gerne under på en ægtepagt - det er en stor fordel at være på forkant med hvad der skal ske ved en eventuel skilsmisse.
Vær ikke bange for at tage snakken om at oprette en ægtepagt – det er en stor fordel at være på forkant , hvis samlivet en dag knager.

Glem ikke at børnene ikke er ting, som skal deles ved en skilsmisse

Hvis I går fra hinanden, så husk at børnene let kommer i klemme mellem jer.

Nogle mennesker bliver nemt enige om, hvor børnene skal bo efter en skilsmisse eller en samlivsophævelse. Desværre er der andre, der ikke kan lægge skuffelsen og vreden mod ekspartneren bag sig, og som kommer til at bruge børnene som led i afstraffelsen af den anden forælder.

Vi hjælper i de situationer, hvor tingene går i hårdknude for forældre, der er gået fra hinanden. Det kan være spørgsmål omkring forældremyndighed, samvær eller bopæl, der ikke kan opnås enighed om. Kan parterne ikke selv finde en løsning i mindelighed, må sagerne i sidste ende afgøres af Statsforvaltningen eller af Retten.

Det er en svær situation for såvel børn som voksne at befinde sig i.
Hos Advokatanpartsselskabet Bale har vi årelang erfaring i sagsførelse både hos Statsforvaltningen og i Retten, og vi bistår forældre med at komme igennem processen på bedst mulige vis.

Står du i en konflikt med din tidligere partner omkring børnene, så kontakt os og book et møde, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dine børn.